Club La Santa  - Kort fortalt

Club La Santa-komplekset, ja faktisk hele den lille halvø, som hotellet ligger på, var oprindeligt ejet af banken La Caixa, som havde udtænkt stedet til brug for deres medarbejdere. Projektet blev imidlertid for dyrt, og til sidst droppede man idéen helt. Herefter stod denne forholdsvis mærkelige samling bygninger, udført i maurisk stil, ufærdig og ubrugt hen i adskillige år, indtil Tjæreborg, det danske rejsebureau, fik nys om dens eksistens. På det tidspunkt, skulle Tjæreborg bruge flere hotelsenge til deres spirende ferieforretning på Lanzarote, hvorfor dets ejer, præsten Eilif Krogager, besluttede at købe hotellet, på trods af at det ikke havde nogen rekreative faciliteter, måske bortset fra et svømmebassin. Desværre viste det sig, at turisterne foretrak Puerto del Carmen, så endnu engang blev hotellet, som efterhånden blev betragtet som en hvid mastodont, sat til salg. Men ingen ville have det.

Hen imod slutningen af 1970’erne faldt den tidligere danske cykelrytter Willy Beckmann tilfældigt over komplekset og kom på den idé at omdanne det til et sportscenter. Han kontaktede således præsten, som efter sigende skulle have sagt: “Du har idéerne, jeg har jorden og pengene, vi bør slå os sammen”. Så de lavede en aftale, der blev købt mere jord, og sportsfaciliteterne på begge sider af komplekset blev anlagt. De søsatte således det koncept, der med tiden blev til Club La Santa.

I begyndelsen af 1980’erne begyndte der for alvor at komme gang i salget af timeshares ved hjælp af et særdeles optimistisk, men måske lidt over-ivrigt salgsteam, der havde sat sig som mål at overdrage administrationen af de omkring 400 lejligheder til timeshare-ejerne, så snart størstedelen af lejlighederne var blevet solgt. Det var lig med omkring 20.500 uger, til eje frem til 2082. Ulykkeligvis, levede salget ikke op til forventningerne, og under en tredjedel af ugerne var blevet solgt, da man omkring 1992 valgte at stoppe salgsprojektet.

På dette tidspunkt var den finansielle situation gået hen og blevet alvorlig. Som noget helt unikt, krævedes det nemlig ikke i timeshare-kontrakterne, at ejerne indbetalte et årligt servicegebyr. Dette var kun nødvendigt, såfremt lejligheden rent faktisk blev benyttet.

Budgetterne blev derfor lagt med baggrund i usikre belægningstal, og ejerne led således en række store tab. Til sidst besluttede man at ty til turisme frem for timeshare i et forsøg på at få fyldt komplekset, og det har således været bestyrelsens politik lige siden. Kun ved gensalg af allerede eksisterende kontrakter kan der generes et overskud til ejerne.

Tre stærke administrerende direktører har siden formået at vende skuden under vejledning af en ny dansk bestyrelse med præstens datter, Liff Knude, i spidsen. Med tiden er der udviklet et tilfredsstillende forhold mellem timeshare-ejere og turister, og en stor del af æren for dette kan tilskrives ITSO La Santa, den internationale forening, som via sin bestyrelse arbejder for at sikre og fremme timeshare-ejernes interesser. Bestyrelsen består af to repræsentanter fra hver af de nationale foreninger, der er stærkest repræsenteret på Club La Santa, nemlig Danmark, Storbritannien, Tyskland og Belgien, og over årene er det på imponerende vis lykkedes dem at stabilisere forholdet til Club La Santas ledelse.

Ikke mindst tog bestyrelsen hånd om den fond, der blev stiftet dengang salget begyndte, med det formål at skabe en vedligeholdelsesreserve, som i sidste ende ville være ejet af timeshare-ejerne. Den danske bank, der indtil da helt uformelt havde administreret pengene, var blevet overtaget af et andet selskab, og ingen havde autoritet nok til at sikre frigivelsen af pengene og sørge for, at de atter blev investeret fornuftigt. I samarbejde med Club La Santa oprettede bestyrelsen på korrekt vis en Fond, der skulle administrere pengene, og denne Fond ledes nu af en bestyrelse bestående af to medlemmer af ITSO La Santas bestyrelse samt Club La Santas administrerende direktør.

Fonden understøtter for tiden den aftale, kaldet STRAP-aftalen, der specificerer timeshare-ejernes rettigheder og privilegier, og som blev indgået med Club La Santas ledelse i 1999. I henhold til denne aftale er de årlige ændringer i servicegebyrets størrelse knyttet til det spanske forbrugerprisindeks frem for at være underlagt den klausul i vore timeshare-kontrakter, der giver Club La Santa ret til fuldt og helt at nyberegne servicegebyret hvert tredje år, hvilket jo ville betyde, at timeshare-ejerne ville være fuldstændig underlagt markedets luner, og desuden beskytter den vore rettigheder og privilegier fra udvanding. Til gengæld herfor, betaler ITSO La Santa 90 % af de årlige renteindtægter fra Fonden til Club La Santa, et beløb der p.t. ligger på omkring £1 mio., og som generer særdeles renter. Pengene udbetales til Club La Santa på den betingelse, at de udelukkende bruges på opretholdelse og vedligeholdelse af timeshare-lejligheder samt de faciliteter, som timeshare-ejerne benytter sig af, en betingelse hvis opfyldelse vurderes hvert år af ITSO La Santas bestyrelse. Aftalen bliver, forhåbentlig, genforhandlet i 2010, hvor den udløber.

Ovenstående beretning er ifølge vore oplysninger, samt bedste overbevisning, korrekt, men vi skal på forhånd beklage eventuelle unøjagtigheder, som i så fald er utilsigtede.




ITSO La Santa
Oktober 2006